Fra græsk cheirurgiké, "arbejde med hånden". Betegnelse for de efterhånden ret mange lægevidenskabelige specialer, som bl.a. behandler sygdomme v.h.a. kirurgi d.v.s. operative indgreb på menneskekroppen. I Danmark er specialerne: Neurokirurgi (operation af hjerne og rygmarv), Plastik-
og rekonstruktionskirurgi (se artikel), Øre-næse-hals kirurgi (oto-rhino-laryngologi), øjenkirurgi (oftalmologi), parenchymkirurgi (mave- og tarmsystem og bugens organer), ortopædkirurgi (se artikel), thoraxkirurgi (lunger og hjerte), gynækologi-obstetrik (kvindens indre kønsorganer samt fødselshjælp),
urologi (urinorganer samt mandlige kønsorganer). Endvidere findes der et
antal læger som er almenkirurger (officielt kaldet speciallæger i
kirurgi), omend dette speciale nu er afskaffet i erkendelsen af at ingen læge
længere realistisk set kan kalde sig almenkirurg. Parenchymkirurgien (også
kaldet mave-tarm kirurgi) kaldes stadig også for "kirurgi", men
denne betegnelse bør nu undgås, da betegnelsen kan give indtryk af
at der er tale om en almenkirurg. Der findes også underspecialer såsom
f.eks. børnekirurgi, håndkirurgi, transplantationskirurgi, replantationskirurgi
eller mikrokirurgi, og flere af disse er overlappende, men fælles for dem
er en meget lang uddannelse og et meget lille antal specialister i hele landet.
Endelig skal det nævnes at der ikke f.eks. findes øjenlæger,
øre-næse-halslæger eller ortopæder eller andre indenfor
ovenstående specialer, som ikke også er uddannet i deres respektive
felts kirurgiske behandlingsmetoder. De forskellige kirurger kaldes efter endt
videreuddannelse for speciallæge i x-kirurgi. Den samlede uddannelse til
læge og herefter speciallæge i kirurgiske specialer tager i Danmark
10-15 år, ofte længere.